Dejligt feriehus i Klegod velegnet til 2 familier, da der er 2 badeværelser.
Udvendigt:
Huset ligger på en stor velplejet naturgrund, og har et skønt terrasseareal med div. havemøbler og liggestole, så man kan nyde solen hele dagen. Huset er bygget i 2003, og løbende vedligeholdt.
Indvendigt:
Velindrettet køkken med div. tekniske hjælpemidler, bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn og fryser. God spiseplads ved stort vinduesparti og udgang til terrassen.
Hyggelig opholdsstue med alkove. Her er der brændeovn, fladskærms-TV, parabol, DVD-afspiller og stereoanlæg med CD-afspiller. Trægulve, dog klinkegulv i gangen.
2 dejlige badeværelser med gulvvarme og bruseniche. I det ene er der 2 pers. spabad og direkte adgang til sauna.
3 soveværelser, 2 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Desuden 2 sovepladser i alkove, et godt hyggested for børn.
Af yderligere udstyr kan nævnes gratis trådløs internet, energibesparende varmepumpe, barneseng og høj barnestol.
Grovkøkken med vaskemaskine og tørretumbler og god plads til overtøj og fodtøj.
Et dejligt feriehus få minutters kørsel fra badebyen Søndervig. Der er gode anlagte cykelstier, som giver rig mulighed for at opleve den skønne vestjyske natur intenst.
Søndervig har meget at byde på, og atmosfæren på havnen i Hvide Sande skal opleves.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper.
>
Alle sommerhuse i Klegod