Dette sommerhus på 168m2 er et særdeles velholdt sommerhus, som er flot moderniseret i 2021, beliggende i rolige og ugenerte omgivelser for enden af blind vej, med skønt fredet naturareal på modsatte side af huset.
Udvendigt:
Sommerhuset ligger på en lettere kuperet naturgrund i rolige og børnevenlige omgivelser, kun 900 meter fra stranden. En skøn terrasse, med flot nyt terasse gulv, som ligger langs husets længde, med havemøbler og liggestole og et ekstra stort redskabsskur til opbevaring af cykler. Fra skurets terrasse, er der en smuk udsigt over Ringkøbing Fjord.
Indvendigt:
I sommerhuset befinder der sig en dejlig stor og velindrettet opholdsstue indrettet med nye møbler, som er kombineret med køkkenet. Stuen er med trægulv og trævægge stereoanlæg med cd-afspiller, brændeovn, gratis Internetadgang - Fibernet 100/100 Mbit, varmepumpe, dvd, og fjernsyn med parabolantenne. Den veludstyrede fornyede køkkenafdeling er bl.a indrettet med ny emhætte, mikrobølgeovn, fryser på 105 liter samt en opvaskemaskine. Gulvet er med nyt rengøringsvenligt vinylgulv.
Stor wellness-afdeling med swimmingpool på (6,5 x 4,5 x 1,2), flisegulv med gulvvarme, sauna som er nyrenoveret med ny træbeklædning på vægge og loft, badeværelse med vaskemaskine og ny tørretumbler samt et gæstetoilet med bruseniche og flisegulv, som begge har gennemgået modernisering i 2021. Swimmingpoolen opvarmes ved hjælp af en energivenlig varmepumpe.
Der findes 5 gode værelser, hvoraf to af værelserne er indrettet med hver en dobbeltseng og 3 af værelser er indrettet hver 2 enkeltsenge. I et af værelserne er der trægulve og i de øvrige værelser gulvtæpper
Sommerhuset er hyggeligt, personligt indrettet og indbyder til mange timers hygge og familiesamvær.
Sommerhusets rummelige opholdsstue og gode indretning gør sommerhuset velegnet til 2 familier - uanset årstiden.
>
Alle sommerhuse i Klegod