Bare 400 meter fra Ringkøbing Fjord ligger dette charmerende sommerhus til 4 personer på adressen Klitrosevej 3 i Stauning. Plænegrunden er omkranset af træer og buske, så der er rig mulighed for at nyde udelivet i private omgivelser. Der er tænkt på hunden i form af lukket terrasse, og til de små er det etableret en sandkasse til leg.
Dejlig fliseterrasse og flere hyggekroge i haven
Omkring en stor del af huset er der etableret en dejlig fliseterrasse, hvoraf en del er indhegnet. I den skønne have, finder I flere hyggekroge, så der kan findes en plads til alt slags vejr og til ethvert temperament, og det store plæneareal er perfekt til fysisk aktivitet for børn og barnlige sjæle.
Spændende indretning med mange muligheder
Sommerhuset, der er renoveret i 2021, kan med sin spændende indretning noget helt specielt. De grå bjælker og karme står i flot kontrast til lyse vægge og lofter og det store vinduesparti med ovenlysvinduer, der fortsætter ned til gulv, gør opholdsstuen helt unik. Her kan der slappes af med TV og udsigt til haven, og mulighederne er flere, da der er internet, DVD, bluetooth højtaler og chromecast i huset.
Det funktionelle køkken er praktisk indrettet med god bordplads til kokken og af udstyr kan nævnes både mikrobølgeovn og opvaskemaskine. I forlængelse af køkkenet er spisebordet placeret i en hyggelig krog, og efter en dejlig middag kan kaffen nydes ved brændeovnen i den lille stue, der ligeledes ligger i åben tilgang til køkkenet. Det er også her, at I finder husets varmepumpe.
De 4 sovepladser fordeler sig i 2 hyggelige soveværelser med henholdsvis dobbeltseng og 2 enkeltsenge.
Et rigtigt godt bud til parret eller den lille familie.
Stauning
Stauning er en lille landsby i Skjern kommune bare nogle få hundrede meter fra Ringkøbing Fjord. Landsbyen byder blandt andet på hyggelig havnestemning i lystbådehavnen, der med sine små huse og restaurant kan danne rammerne for en dejlig aften.
>
Alle sommerhuse i Stauning