Særdeles hyggeligt feriehus beliggende på en ugenert naturgrund i Stauning, kun 300 m fra Ringkøbing Fjord. Feriehuset er oprindeligt bygget i 2003 og løbende moderniseret.
Udvendig:
Feriehuset ligger på en dejlig naturgrund for enden af en vej i rolige og naturskønne omgivelser. Her er der masser af læ og legemuligheder for børn, heriblandt et fint legehus med lille terrasse, sandkasse og gynge Huset har et stort åbent og afskærmet terrasseareal med havemøbler og grill, samt en hyggelig overdækket terrasse på 12 m2. Carport til bilen.
Huset ligger kun 5 min. kørsel fra det hyggelige Stauning Havn, hvor der både er mulighed for at nyde fjordens havnemiljø og soppe ved den kunstigt anlagte strand (velegnet til børn). Her er der også restaurant og indkøb.
Indvendig:
Trægulve, dog opvarmet klinkegulv i badeværelse. Huset er dejligt lyst indrettet med en blanding af lyse trævægge og hvidmalede vægge.
Godt indrettet køkken, som er udstyret med et køle-/fryseskab med en frysekapacitet på 40 liter, opvaskemaskine, komfur med keramiske kogeplader og mikrobølgeovn. Desuden kummefryser 100 l. Køkkenet er kombineret med en hyggelig opholdsstue, som er udstyret med brændeovn, fladskærms -TV, parabol, gratis WiFi- adgang, DVD-afspiller og radio med CD-afspiller.
Der er i alt 3 soveværelser, 2 værelser med dobbeltseng og 1 værelse med 1 enkeltseng og 1 køjeseng med 2 sovepladser. Fra det ene værelse er der direkte adgang til gæstetoilet og udgang til lille terrasse. Barneseng og høj barnestol.
Huset har et stort badeværelse med gulvvarme, bruser, WC , vask, vaskemaskine, tørretumbler og direkte adgang til sauna.
Et hyggeligt feriehus, som er velegnet til en familie med børn, som gerne vil boltre sig på den børnevenlige grund eller par som ønsker ro og unikke naturoplevelser. Der er ca. 20 km til Vesterhavet. Bemærk: Feriehuset udlejes ikke til ungdomsgrupper.
>
Alle sommerhuse i Stauning