Særdeles lækker og 1. klasses sommerhus på 85 m2 med spa og sauna, løbende flot vedligeholdt og moderniseret, senest i 2021. Et dejligt sommerhus med god indretning.
Indretning
Stuen er kombineret med køkkenet og er indrettet med tæppe på gulv, flotte møbler, fjernsyn med parabolantenne, gratis internetforbindelse (fibernet 200 / 200 MB), stereoanlæg med CD-afspiller, DVD-afspiller og varmepumpe. Særdeles veludstyret køkkenafdeling, som bl.a. er udstyret med dybfryser på 100 L, opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
Pragtfuldt badeværelse med 2-pers.-spabad, bruseniche, føntørrer og opvarmet flisegulv. Herfra er der direkte adgang til sauna.
Huset har 3 gode værelser - alle med god skabsplads, trægulve og dobbeltseng.
Sommerhuset er moderne indrettet. Der er ved indgangsparti lavet et godt vindfang hvor man kan stille ting uden det bliver vådt og det giver en dejlig læ ind i huset. Desuden er det udstyrret med vaskemaskine og tørretumbler.
Udendørsareal
Sommerhuset er beliggende for enden af stille vej og børnevenlige omgivelser. Der er både åben og overdækket terrasse med havemøbler og liggestole samt praktisk indrettet udekøkken. Til børnene er der gynge og sandkasse.
>
Alle sommerhuse i Bork Havn