Pragtfuldt, superdejligt sommerhus på 130 m2, opført i sten og løbende vedligeholdt, så huset fremtræder i god stand. Senest renoveret i 2018. Et drømmehus i flotte omgivelser, som giver mulighed for en usædvanlig ferieoplevelse, uanset årstiden.
Indretning
Den rummelige og lyse stue er kombineret med køkkenet og er udstyret med lækre møbler, fjernsyn med parabolantenne, stereoanlæg, internetadgang og brændeovn. Særdeles flot og veludstyret køkkenafdeling, som bl.a. er indrettet med mikrobølgeovn, opvaskemaskine og fryser.
Flot badeværelse med spabad til 5 personer, bruseniche og gulvvarme. Herfra er der direkte adgang til sauna. Der er også gæstetoilet med bruseniche og flisegulv med gulvvarme. Der er 4 rummelige værelser, alle er indrettet med dobbeltsenge og god skabsplads.
Der er klinker på gulvene i stue/køkken samt i entréen. 2 af værelserne er med tæpper på gulvene, og 2 værelser har trægulve. Sommerhuset er særdeles flot indrettet og er desuden udstyret med vaskemaskine og tørretumbler.
Udendørsareal og beliggenhed
Sommerhuset er beliggende på en ugeneret og kuperet naturgrund i rolige og naturskønne omgivelser. Grunden er omgivet af høje træer og buske. Dejligt stort åbent og overdækket terrasseareal med havemøbler og liggestole.
Øvrige
Til huset hører desuden en petanquebane.
>
Alle sommerhuse i Houstrup