Pragtfuldt og særdeles flot sommerhus på 98 m2, opført i 2014. Et dejligt og energivenligt sommerhus i skønne omgivelser.
Indretning
Den rummelige stue er kombineret med køkkenet og indrettet med nye møbler, tv med parabolantenne og Google Chromecast, brændeovn, dvd-afspiller, internet-radio og gratis internettilgang. Særdeles veludstyret køkkenafdeling med opvaskemaskine, mikroovn og 80 liter fryser.
Lækkert badeværelse med bruseniche og opvarmet flisegulv. Herfra er der direkte adgang til sauna. Der er 3 dejlige værelser, hvoraf to af værelserne hver er udstyret med dobbeltseng samt et værelse med 2 enkeltsenge. Der er træ på vægge og lofter og trægulve. Sommerhuset er hyggeligt og personligt indrettet og er desuden udstyret med en vaskemaskine og en energivenlig varmepumpe.
Udendørsareal og beliggenhed
Sommerhuset ligger på en kuperet klitgrund i rolige og børnevenlige omgivelser for enden af en stille vej, og til en dejlig sandstrand er der kun 300 m. Stor såvel åben og overdækket terrasse med havemøbler og liggestole.
Øvrige
Der er solceller på taget, som giver miljøvenlig energi til sommerhuset.
>
Alle sommerhuse i Bjerregård