Ældre feriehus i det naturskønne Bjerregård, kun 175 m fra det brusende Vesterhav. Huset er oprindeligt bygget i 1976, og løbende moderniseret.
Udvendig:
Huset ligger på en klitgrund, tæt på havet. Der er såvel åben som overdækket terrasse med gode læforhold, havemøbler og havegrill. Sandkasse til børnene.
Der er gode anlagte gå- og cykelstier i området med mulighed for skønne og intense naturoplevelser.
Indretning:
Trægulv i stue, klinkegulv i køkkenet og gulvtæppe i værelser.
Velindrettet køkken med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn, køleskab og lille fryser, 20 liter.
Hyggelig opholdsstue med brændeovn, fladskærms-TV, parabol, DVD-afspiller og radio med CD. Gratis internet (Highspeed-internet).
2 soveværelser, 1 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Til de mindste feriegæster er der barneseng og høj barnestol.
Badeværelse med gulvvarme, håndvask, wc og bruseniche.
Godt feriehus til et par eller den lille familie, der gerne vil bo et stenkast fra Vesterhavet. Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper.
>
Alle sommerhuse i Bjerregård