Helt enestående og lækker indrettet, arkitekttegnet sommerhus på 148 m2 med fantastisk beliggenhed og lavt energiforbrug.
Huset blev opført i 2015 på en klitgrund på 1500 m2.
Indretning
Den flotte og lyse opholdsstue er kombineret med køkkenet, og er indrettet med flotte møbler, pejs, stereoanlæg med cd-afspiller, tv med parabolantenne, dvd-afspiller og gratis internetforbindelse.
Særdeles veludstyret og lækker indrettet køkkenafdeling med mikroovn, fryser på 60 liter og opvaskemaskine. Der er 3 soverum, som alle er udstyret med en dobbeltseng samt et værelse med en enkeltseng. Et af soverummene er udstyret med tv.
Pragtfuldt og super flot badeværelse med 2-pers.-spabad, bruseniche og opvarmet flisegulv. Fra badeværelset er der direkte adgang til sauna. Fra badeværelset er der også mulighed for at gå direkte ud på terrassen, hvor der også findes en udendørsbruser.
Overalt i sommerhuset er der lyse vægge og lofter samt trægulve.
Udendørsareal
Man kan nyde en flot solnedgang fra den store åbne terrasse med havemøbler og liggestole. Mellem huset og annekset er der en vinterstue, hvor den ene side kan åbnes op, så rummet bliver en naturlig del af den store terrasse.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende for enden af en stille vej i rolige, børnevenlige og naturskønne omgivelser. Fra både grund og hus er der en fantastisk udsigt mod syd over de fredede klitarealer. Til dejlig sandstrand er der kun 200 m.
>
Alle sommerhuse i Årgab