Et pragtfuldt sommerhus på 104 m2 med en fantastisk beliggenhed.
Sommerhuset er løbende moderniseret og er beliggende op ad den første klitrække med egen gangsti til dejlig sandstrand, som kun ligger 50 m fra sommerhuset.
Fra grunden, som er på 6500 m2, er der en enestående udsigt udover Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og hele området.
Udvendig:
Der er et stort ugenert terrasseareal med havemøbler og liggestole.
Indenfor:
Der er en fantastisk udsigt udover hele sommerhusområdet og Ringkøbing Fjord fra den velmøblerede opholdsstue, som er indrettet med brændeovn, tv med parabolantenne, cd-afspiller, dvd-afspiller, gratis internetadgang - Fibernet 100/100 Mbit og varmepumpe. Det veludstyrede køkken er indrettet med en opvaskemaskine, fryser på 94 liter og en mikrobølgeovn.
Badeværelse med 2-pers.-spabad, bruseniche, opvarmet flisegulv samt romersk dampbad. Der er også gæstetoilet.
Der er 4 soverum, hvoraf 2 af værelserne er indrettet med hver en dobbeltseng, et værelse med 2 enkeltsenge samt et værelse med 1 køjeseng. I værelserne er der træ på gulvene og i resten af huset klinker. På vægge og lofter er der lyst træ.
Sommerhuset er opført i 2 plan og der er 7 trappetrin og det er også udstyret med en vaskemaskine og tørretumbler. Til børnene er der en barneseng og højstol.
Et særdeles spændende sommerhus - uanset årstiden.
>
Alle sommerhuse i Årgab