Pragtfuldt arkitekttegnet og særdeles lækkert indrettet sommerhus på 155 m2, færdigbygget i foråret 2020.
Dette skønne hus ligger på en lettere kuperet klitgrund på 1400 m2 og er omgivet af høje klitter. Til en dejlig sandstrand er der kun 100 m.
Dejligt stor udestue og ca. 180 m2 åbent terrasseareal med havemøbler, liggestole og havegrill. Huset har også en overdækket og en lukket terrasse.
Der findes en lille udvendig wellness-afdeling, bestående af sauna og en udvendig bruser.
Den rummelige opholdsstue er kombineret med køkkenet og er indrettet med flotte møbler, brændeovn, fjernsyn med parabolantenne, chromecast, radio med bluetooth og high-speed internetforbindelse (fiber 100 / 100 mb).
Særdeles veludstyret køkkenafdeling med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, elkedel og fryser på 100 liter.
Der er opvarmet klinkegulve i opholdsstuen og køkkenet og hvidmalede vægge og troldtekt-lofter overalt i sommerhuset.
I det fantastisk flotte badeværelse med opvarmet flisegulv, wc og bruseniche kan man nyde livet i et 2-pers.-spabad. Der er også et gæstetoilet med opvarmet flisegulv og bruseniche. Sauna findes i en seperat bygning udenfor.
Opvarmingen sker igennem en energibesparende varmepumpe.
Der er 4 dejlige og rummelige værelser, hvoraf 3 af værelserne er indrettet med hver en dobbeltseng og et værelse er indrettet med 2 enkeltsenge. 3 af soveværelserne er indrettet med eget fjernsyn.
Desuden er sommerhuset også indrettet med en vaskemaskine og tørretumbler og til de små gæster er der en højstol.
Sommerhuset er flot og veludstyret og når man er i sommerhuset, kan man fornemme, at det oser af kvalitet og superflotte detaljer overalt.
>
Alle sommerhuse i Årgab