På en klitgrund i det populære Årgab finder i dette sommerhus til 5 personer. Huset på Granvej 15 er renoveret i 2021 og har en dejlig sydvendt terrasse, hvorfra der er udsyn til Ringkøbing Fjord. Samtidigt ligger huset blot 400 meter fra det fantastiske Vesterhav, så der er rig mulighed for at lufte hunden på en frisk gåtur til hav eller fjord.
Godt køkken/alrum – god rumfordeling
Husets køkken er praktisk indrettet med god skabsplads, og dagens måltider serveres nemt ved den hyggelige spiseplads i køkkenet. Opholdsstuen med brændeovn og varmepumpe ligger i åben tilgang til køkkenet og gennem de store vinduer i både køkkendelen og opholdsstuen kan udsigten nydes gennem de store vinduespartier.
Det er også i opholdsstuen, at I finder den hyggelige alkove, hvor det er oplagt at trække sig tilbage med en god bog og slappe af i brændeovnens varme skær. Der er rig mulighed for underholdning, da der i huset findes TV med chromecast og parabol, CD afspiller og radio, og med husets highspeed internet er det nemt at surfe på nettet og finde næste dags udflugtsmål.
Feriehusets kvadratmeter er godt udnyttet med soveværelser og badeværelse med gulvvarme placeret i den ene ende – entréen fungerer her som fordelingsgang. Sovepladserne er fordelt på 3 soveværelser med henholdsvis 2 dobbeltsenge og en enkeltseng.
Sydvendt og delvist overdækket terrasse
Fra køkkenet er der udgang til den sydvendte træterrasse. Terrassen er delvist overdækket og afskærmet, så I kan finde læ for blæst og trække jer tilbage under halvtaget, når duggen falder på de skønne sommeraftner. Herfra er der udsigt over klitterne mod Vesterhavet og mod øst er der udsigt til Ringkøbing Fjord.
Granvej 15 er et godt bud til den lille familie.
Området Årgab
Årgab er et af de mest populære områder omkring Hvide Sande. Der er smuk natur og rig mulighed for vandsport og fiskeri. Langs stranden kan I gå hele vejen til den hyggelige fiskerby Hvide Sande – en smuk gåtur på bare 2,5 kilometer. Her finder I et rigt forretningsliv og hyggelige caféer og restauranter; noget for enhver smag.
>
Alle sommerhuse i Årgab