Pragtfuldt og særdeles velholdt sommerhus på 96 m2, opført på en kuperet klitgrund i rolige og børnevenlige omgivelser for enden af stille vej. Sommerhuset bliver løbende renoveret og til en dejlig sandstrand er der kun 150 m.
Udvendig:
Dejligt stort såvel åbent som overdækket terrasseareal med havemøbler, liggestole og havegrill.
Indenfor:
Den flotte og rummelige opholdsstue er kombineret med køkkenet og er udstyret med flotte møbler, gratis Internetadgang - Fibernet 100/100 Mbit, brændeovn, DVD-afspiller, google chromecast, radio, CD-afspiller, varmepumpe og fjernsyn med parabolantenne. Særdeles veludstyret køkkenafdeling med komfur med induktion, køle-fryseskab på 63 liter og opvaskemaskine.
Flot badeværelse med opvarmet flisegulv, bruseniche og 2-pers.- spabad. Herfra er der direkte adgang til sauna. Gæstetoilet med opvarmet flisegulv. Sommerhuset er også udstyret med en vaskemaskine og en tørretumbler.
Der er 3 soverum, hvoraf 2 er indrettet med hver en dobbeltseng, et værelse med 2 enkeltsenge samt hems i opholdsstuen, hvor der er to opredninger. Sommerhuset er hyggeligt og personligt indrettet og der er hvidmalede vægge/lofter og trægulve.
Et dejligt sted at tilbringe sin ferie - uanset årstiden!
>
Alle sommerhuse i Årgab