Hyggeligt og rummeligt feriehus i Nr. Lyngvig mellem den populære ferieby Søndervig og den smukke havneby Hvide Sande, kun 700 meter fra Vesterhavet, og med kig til Nr. Lyngvig Fyr.
Huset er oprindelig bygget i 1985 og løbende moderniseret.
Udvendig:
Huset ligger på en skøn naturgrund, hvor der er gode legemuligheder for børn, da der er sandkasse, gynge og mål. Huset har et rigtigt dejligt lukket terrasseareal med gode havemøbler, liggestole samt grill. Yderst velegnet, hvis man har børn eller hund med.
Der er gode anlagte gå- og cykelstier i området med mulighed for skønne og intense naturoplevelser.
Indvendig:
Huset har gulvtæpper, dog trægulv i køkkenet. Der er lyse trævægge, og der kommer masser af lys ind via de store vinduespartier.
Dejlig køkken udstyret med et køle-/fryseskab med en frysekapacitet på 40 liter, komfur, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Køkkenet er kombineret med en hyggelig opholdsstue som er udstyret med brændeovn, fladskærms -TV, parabol, gratis WiFi- adgang, DVD, og radio med CD-afspiller.
Der er i alt 6 sovepladser, boksmadrasser i alle 3 soveværelser, og klædeskabe. Barneseng og høj barnestol.
Badeværelset er udstyret med bruser, WC samt vask og opbevaringsmuligheder til badeartikler m.m.
Huset er særdeles velegnet til en familie med børn, som gerne vil boltre sig på den børnevenlige grund eller par som ønsker ro og unikke naturoplevelser.
>
Alle sommerhuse i Nr. Lyngvig