Luksusferiehus i Klegod med fantastisk beliggenhed, kun 500 m fra Vesterhavet.
Udvendigt:
Huset er bygget i kvalitetsmaterialer i 2007, og det ligger på en stor kuperet klitgrund med skøn udsigt udover området.
Der er stort terrasseareal med gode havemøbler, solvogne, grill og skønne legeredskaber til børn.
Dejlig udestue, hvor man også kan sidde og slappe af og nyde udsigten til klitterne.
Indvendigt:
Opvarmet klinkegulv overalt.
2 dejlige badeværelser med bruseniche I det store er der desuden 2-pers. spabad og direkte adgang til sauna. I det andet er der vaskesøjle.
Stor veludstyret køkken med alt hvad, der er behov for at lave lækkert mad i ferien.
I køkkenet er der bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn og fryser.
Rummelig og hyggelig indrettet og møbleret opholdsstue med brændeovn, fladskærms-TV, parabol, DVD, stereoanlæg med CD-afspiller, og Nintendo Wii.
4 gode soveværelser, 3 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Ekstra TV i alle soveværelser, til at se DVD film på.
Til de mindste er der barneseng og høj barnestol. Gratis trådløs internetforbindelse.
Et luksusferiehus med god plads, velegnet til både par og familier, beliggende i et skønt område, og få minutters kørsel fra badebyen Søndervig.
Der er gode anlagte cykelstier og muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur intenst.
Søndervig har meget at byde på, og atmosfæren på havnen i Hvide Sande skal opleves.
>
Alle sommerhuse i Klegod