Dette fantastiske og top-isolerede luksusferiehus for 4 personer og med 120 m2 er opført i kvalitetsmaterialer i 2021.
Huset ligger i Klegod på en dejlig kuperet 2000 m2 stor klitgrund med skøn udsigt udover området og med kun 500 m afstand til Vesterhavet.
Der er et lækkert stort, både overdækket og åbent terrasseareal på tre sider af huset, og dette areal er udstyret med Lounge beds (solsenge af træ med hynder), havemøbler og havegrill. Her kan man nyde de lange sommeraftener og solskinsdage.
Den hyggelige og lyse stue er kombineret med et veludstyret køkken og er indrettet med TV (streaming), Chromecast indbygget i TV, brændeovn, gratis internetforbindelse og radio.
I det moderne køkken er der køleskab og en 80 l fryser, komfur med bageovn, opvaskemaskine, mikroovn, elkedel, brødrister, strygejern og kaffemaskine til rådighed.
Huset har 2 soverum med hver en dobbeltseng (160 x 200 cm) og egner sig virkelig godt til et par eller to og den lille familie.
Til de små gæster er der højstol og barneseng.
Et enkelt værelse er aflåst og forbeholdt til privat brug af ejer.
Dette ”egoisthus” byder på 2 skønne badeværelser med opvarmet klinkegulv. I det ene badeværelse er der wc, håndvask, bruseniche, sauna og et gammeldags badekar, og selvfølgelig mangler der heller ikke vaskemaskine og tørretumbler.
I hele huset er der opvarmede trægulve, i de to badeværelser er der opvarmede klinker.
Opvarmningen sker med en energibesparende luft til vand varmepumpe.
Desuden rummelig entre med plads til fodtøj og overtøj.
Ved siden af feriehuset ligger et aflåseligt redskabsrum på 9 m2 til fri afbenyttelse.
En lille udflugt til badebyen Søndervig med restauranter, butikker, bowlingcenter og aktivitetsmuligheder er et ” MUST ” i ferien, og man kan cykle dertil på velanlagte cykelstier, mens man oplever den dejlige vestjyske natur.
OBS: Dette hus er et ikke-ryger hus. Husdyr er IKKE tilladt.
>
Alle sommerhuse i Klegod