Superflot og supermoderne ferielejlighed, moderniseret i 2016. Lejligheden der er på 78 m2 er beliggende på en kuperet naturgrund på 3000 m2, kun 350 m fra stranden. Der er to ugenerte terrasser med havemøbler og liggestole. Dejlig hængekøje, hvor man rigtig kan slænge sig, slappe af, nyde solen eller læse en god bog. Desuden gynge til børnene.
Indretning:
Den dejlige opholdsstue er indrettet med nye flotte møbler, stereoanlæg med cd-afspiller, brændeovn, gratis internetadgang - Fibernet 100/100 Mbit og fladskærms-TV 40" med parabolantenne. Smart køkkenafdeling indeholder bl.a opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
Stort flot badeværelse med flisegulv , gulvvarme og bruseniche. Herfra er der direkte adgang til rummelig sauna.
Der er 3 værelser, hvoraf et værelse er indrettet med dobbeltseng, samt 2 værelser som er indrettet med hver 2 enkeltsenge. Der er både klinke- og trægulve, hvide vandskurede vægge, samt fyrretræslofter med fritliggende bjælker. Lejligheden er hyggeligt indrettet og udstyret med vaskemaskine og tørretumbler.
Endvidere:
Til centrum i Søndervig er der ca. 1.500 m. Et husdyr tilladt! Lav loftshøjde!
Gården indeholder 2 lejligheder med separat indgang, 3005 og 3012 (se her). Dette giver mulighed for at være 10 personer og 2 husdyr på gården.
>
Alle sommerhuse i Søndervig