Særdeles pragtfuldt og flot arkitekttegnet sommerhus på 120 m2 med en fantastisk beliggenhed ud mod sidste klitrække. Sommerhuset er renoveret i 2021 og er beliggende for enden af stille vej. Huset ligger ud mod de fredede klitarealer og til en dejlig sandstrand er der kun 200 m.
Fra både sommerhuset og den lettere kuperede klitgrund er der en fantastisk udsigt ud over klitlandskabet. Stort åbent terrasseareal med havemøbler og liggestole.
Indendørs:
Den rummelige opholdsstue er indrettet med flotte møbler, hvor man kan sidde og nyde varmen fra den gnistrende brændeovn. Der findes også fjernsyn med kabel-tv, radio, cd-afspiller og gratis internetforbindelse.
Køkkenet, som ligger i forbindelse med stuen er særdeles veludstyret med fryser på 50 liter, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Samt er der et hyggeligt spisebord, hvor hele familien kan samles.
Overalt i sommerhuset er der trægulve, trælofter med fritliggende bjælker samt vandskurede vægge.
Der er 3 rummelige soverum, 2 af værelserne med hver en dobbeltseng, de er indrettet med god skabsplads, og et værelse med to enkeltsenge. Der er to dejlige badeværelser, hver med opvarmet flisegulv og bruseniche.
Stort badeværelse med opvarmet flisegulv, bruseniche og 2-personers- spabad. Herfra er der direkte adgang til sauna. Der er også et gæstetoilet med bruseniche og opvarmet flisegulv.
Sommerhuset er desuden også udstyret med en vaskemaskine og tørretumbler, samt en energi besparende varmepumpe.
Udendørs:
Sommerhuset har flere skønne terrasser på grunden. Her kan man både nyde morgen kaffen i morgen solen, samt en hyggeligt grill aften, hvor man kan se solen gå ned bag kliterne. Der er havemøbelsæt og liggestole, samt en grill som kan benyttes på terrasserne. Til de små størrelser, er der et gyngestativ.
Den enestående beliggenhed sammenholdt med det pragtfulde sommerhus, som er helt i særklasse, vil give dig og din familie en helt fantastisk ferieoplevelse.
NB: Inkl. i prisen er slutrengøring.
Bemærk: Udvendig stik, så man kan lade elbil. Type CEE 16A.
>
Alle sommerhuse i Houvig