Hyggeligt familievenligt sommerhus beliggende for enden af en rolig vej. Huset, som er på 69 m2, er beliggende på en dejlig grund på 981 m2 omkranset af smukke træer og buske. Huset fremstår i sin originale stand og er særdeles velholdt.
Indretning
I den dejlige lyse stue er der brændeovn, fladskærms-tv med parabolantenne og gode møbler, samt ny varmepumpe fra 2022. I det hyggelige køkken er der mikrobølgeovn, køleskab, skabsfryser på 40 liter samt komfur med ovn, hvor der kan laves lækre måltider, som kan nydes enten i stuen eller i de skønne udendørsarealer.
Et lille praktisk badeværelse, som er udstyret med alt, man har brug for. Der er 3 fine soverum; 2 med dobbeltsenge og et værelse med en køjeseng, hvilket egner sig fint som børneværelse. Et meget charmerende og hyggeligt feriehus i rolige omgivelser. Huset er også ideelt til fiskere, da huset endvidere er udstyret med en fryser på 100 liter.
Terrasse og have
Til huset er der en fantastisk overdækket terrasse, hvor der er rig mulighed for både at nyde morgen- og aftensolen. Derudover er der en lille hyggekrog.
I haven er der også tænkt på børnene i form af trampolin, legetårn med klatrevæg, gynger og et lille legehus, hvor børnene kan få mange gode timer til at gå.
Tæt på Nissum Fjord
Sommerhuset ligger kun 700 meter fra Nissum Fjord, hvor der er en hyggelig lille fiskerhavn med badebro.
Øvrige
Man er velkommen til at medbringe én hund.
Ungdomsgrupper er ikke tilladt i huset.
>
Alle sommerhuse i Nørhede