Få rabat som DanWest-gæst

Gæster hos DanWest får 20% rabat ved køb af billetter online. Benyt rabatkode 20DW2026 og køb billetter til Kaj Munks Præstegård her. Børn og unge under 18 år har gratis adgang i følge med en voksen.


Kaj Munks Præstegård er en del af Ringkøbing Fjord Museer. Som gæst hos DanWest får du 20% rabat ved køb af fordelskort online, som gælder til alle deres museer og attraktioner rundt om Ringkøbing Fjord. Benyt rabatkode DW26KORT20 og køb fordelskort her.


Bemærk: Billetter og fordelskort skal købes online for at opnå rabatten og er kun gyldig ved samtidig fremvisning af DanWest nøgle. Der gives ikke rabat, hvis billetter og fordelskort købes i døren.

Lær hele mennesket, Kaj Munk, at kende

Den 4. januar 1944 blev digterpræsten Kaj Munk hentet i sit hjem i Vedersø og senere henrettet. Når I besøger hans præstegård i Vedersø, kan I komme helt tæt på historien om den forældreløse dreng fra Lolland, der senere blev en af Nordens mest spillede dramatikere. Gennem forskellige udstillinger i hans hjem kan I opleve fortællingen om præsten, digteren og modstandsmanden Kaj Munk.

‘Hvad var det dog, der skete?’

Udstillingen i præstegårdens stuehus tager jer med på en rejse gennem Kaj Munks liv via lyd og levende tapeter – med særligt fokus på de skæbnesvangre begivenheder den 4. januar 1944, hvor han blev hentet af nazistiske håndlangere og likvideret. Se jer også om i ‘Stærekassen’ – Kaj Munks arbejdsværelse – hvor I kan opleve mange af hans personlige ejendele, som stadig findes der.

Digterrute og café

Parken ved Kaj Munks Præstegård er en oplevelse i sig selv. Rundt i parken kan I scanne QR-koder med jeres smartphone og høre værker af Kaj Munk oplæst af skuespiller Esben Dalgaard. Efterfølgende kan I nyde kaffe og kage i præstegårdens café, som er opkaldt efter Kaj Munks hustru, Lise. Fra caféen har I en spektakulær udsigt over Nørresø.

Læs mere om alle oplevelserne på Kaj Munks Præstegård på www.kajmunkspraestegaard.dk.

Her finder du Kaj Munks Præstegård

Kaj Munks Præstegård

Vesterhavsvej 7

Telefon +45 50 41 65 26

Se åbningstider mv., på www.ringkøbingmuseum.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev

Du får løbende information om aktiviteter og oplevelser i vores område,
og møder vores kollegaer og gæster.