Souschef med ansvar, indflydelse og mulighed for at præge DanWests fremtid
Vil du være med til at udvikle DanWest Feriehusudlejning og samtidig få en central rolle i virksomheden?
Hos DanWest søger vi en souschef, der motiveres af ansvar, mennesker og kvalitet. Du bliver bureauchefens nærmeste sparringspartner og stedfortræder med stor indflydelse på både den daglige drift, udvikling, projektledelse og medarbejdere.
Det er en nøgleposition for dig, der naturligt tager ansvar, arbejder selvstændigt og professionelt og følger dine opgaver helt til dørs. Du trives med at skabe struktur, overblik og resultater i en hverdag med højt tempo, hvor ingen dage er ens, og du bevarer roen og træffer gode beslutninger, også når der er mange bolde i luften.
Dine vigtigste ansvarsområder
- Stedfortræder for bureauchefen med ansvar for den daglige drift og ledelse, når bureauchefen ikke er til stede.
- Sikre høj kvalitet i driften og gode gæsteoplevelser
- Bidrage til et motiverende arbejdsmiljø gennem nærvær, sparring og daglig opbakning.
- Sikre den daglige koordinering af rengøring og klargøring samt bidrage aktivt til bemandingen, når driften kræver det.
- Reklamationshåndtering og løbende optimering af arbejdsgange
- Tæt samarbejde med sommerhusejere, gæster og samarbejdspartnere
- Ejerskab for bemanding, vagtplaner og den daglige drift
- Som nærmeste sparringspartner giver stedfortræderen sine input til bureauchefen, der varetager den overordnede personaleledelse, herunder står for MUS og lønsamtaler
Du behøver ikke have mange års erfaring som leder. Det vigtigste er, at du har lysten, modet og evnen til at tage lederskab, skabe følgeskab og være en naturlig støtte for dine kolleger.
Du har et naturligt drive og motiveres af at få ting til at lykkes. Du arbejder struktureret, er handlekraftig og bevarer overblikket, også når tempoet er højt. Samtidig møder du både kolleger, husejere og samarbejdspartnere med nærvær, respekt og en positiv tilgang.
Da størstedelen af vores husejere er danske, er det en forudsætning, at du taler og skriver flydende dansk. Kan du samtidig kommunikere på tysk, er det en klar fordel.
Vi tilbyder
- Et godt arbejdsmiljø med højt engagement, masser af humor og et stærkt kollegialt fællesskab
- En fuldtidsstilling med stor fleksibilitet, hvor vi hjælper hinanden og er til stede, når driften og kollegerne har brug for det.
- Attraktive medarbejderfordele og rabataftaler
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje, hvor der er plads til idéer, initiativ og personlig udvikling
- Løn aftales individuelt inden for stillingens lønramme og fastsættes ud fra erfaring, kompetencer og det ansvar, du kan bidrage med i stillingen.
- Pension og sundhedsforsikring
Opstart ønskes snarest muligt eller efter aftale. Vi venter dog gerne på den helt rigtige profil. Hos DanWest tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, nærvær og fælles ansvar. Derfor søger vi en souschef, der har lyst til at stå stærkt sammen med os, inspirere andre og være med til at præge DanWests fremtid.
Vi afholder samtaler løbende og besætter først stillingen, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:
Heidi Dahlgaard Larsen, Bureauchef på Tlf. 99 74 66 14 eller mail [email protected]
Jobbet søges ved via quickapply på jobindex: https://www.jobindex.dk/vis-job/h1686500