{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Kom i vaskeægte julestemning

I et sommerhus er der rig mulighed for at glemme alt om stress og jag, og i stedet lade julefreden sænke sig med hele familien. Alting foregår i dig og din families tempo, hvor der er plads til hyggelige juleaktiviteter, og familien rigtig kan hygge sig og komme i vaskeægte julestemning.

Forestil dig, at juletræet står pyntet, pejsen knitrer, og der dufter af hjemmebag fra køkkenet. I kan tage lange gåture i den frostklare natur, samle familien til brætspil, eller blot nyde en rolig stund med en varm kop kakao i hånden. Julen i sommerhus giver plads til nærvær og fælles oplevelser, uden forstyrrelser fra hverdagens pligter. Det er en tid, hvor I kan være sammen på en helt særlig måde – og skabe minder, som I vil huske i mange år fremover.

Julen ved Vesterhavet

Højtiden har sin helt egen stemning herude vestpå, hvor gamle juletraditioner møder den moderne julestemning. Gaderne i byerne er pyntet op med julelys, der danner rammen om de hyggelige stunder med julegaveshopping og cafébesøg. Julen er så sandelig hjerternes fest, også her langs Vestkysten, hvor mange traditioner går igen hvert år.

Alt fra traditionsrige julemarkeder på de smukkeste lokationer, lækker dansk julemad, juletræsfældning med hele familien til smukt fyrværkeri nytårsaften. Hos DanWest sætter vi pris på traditionerne, og sørger for rammerne, så du kan nyde den fredelige juletid og opleve den særlige, afdæmpede stemning her ved Vesterhavet både til jul og til nytår.

 

 

 

 

 

Jul hos DanWest Feriehusudlejning

Nyd julefreden og roen sammen med familien i et af vores skønne feriehuse. Hør vindens susen, mærk kulden i kinderne, og varm jer bagefter foran pejsen med en kop varm glögg eller kakao til de små.

På vores kontorer elsker vi julen! Vi har pyntet op, og små ”drillenisser” finder hele tiden på nye drillerier. Desuden har vi en pakkekalender, hvor der hver dag bliver trukket en lille gave til en kollega, så december måned bliver ekstra hyggelig.





Julemarkeder og hygge i december ved Ringkøbing Fjord

Holder du ferie ved Ringkøbing Fjord op til jul, er der masser af hyggelige aktiviteter, du kan give dig til. Allerede i midten af november plejer de første julemarkeder at poppe op.

I weekenden den 14.–16. november kan du komme indenfor til "Jul på Pallisbjerg". Her åbner herregårdens ejere – Lone og Bo – dørene til en weekend, hvor de deler ud af familiens juletraditioner. Her kan du finde inspiration til julebordet og julepynten, få masser af gaveidéer – og bare nyde en dag i julens stemning. Billetter til Jul på Pallisbjerg koster 50 kr. og købes på stedet.

Traditionen tro åbner Nørre Vosborg også dørene op til julemarked i weekenderne i uge 48, 49 og 50. Her kan du opleve en hyggelig juleudstilling og aktiviteter for børnene. Så tag familien under armen, og nyd en dag på den smukt pyntede herregård – her er der garanti for, at julestemningen får et løft. Indgang koster 100 kr. for personer over 18 år, mens børn og unge under 18 år har gratis adgang. Billetter kan købes online og i døren.

Ydermere er der masser af julestemning på Hjerl Hede med julemarked og kreative værksteder. Og i byerne rundt om fjorden finder du masser af juleaktiviteter. Både Holstebro, Ringkøbing, Søndervig, Hvide Sande, Skjern og Tarm bliver pyntet fint op til jul, så der er rig mulighed for at komme i julestemning, mens du er på ferie.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til julen rundt om Ringkøbing Fjord.

 

 

 



Hvor kan man købe et juletræ?

Vil du købe et juletræ eller måske selv i skoven for at fælde det helt rigtige træ?

Så kan du selvfølgelig købe et ved det lokale supermarked, eller du kan tage ud og finde og fælde det helt rigtige træ på følgende steder:

  • Laubjergs Planteskole – Borkvej 18, 6950 Ringkøbing – fæld eller køb juletræ
  • Outrup Juletræer – Dejrupvej 34, 6855 Outrup – køb juletræ

HUSK
Når julen er ovre, gaverne er pakket ud, og træet er tomt for pynt, må du meget gerne aflevere juletræet på parkeringspladsen ved vores kontor på Sønder Klitvej 20, 6960 Hvide Sande. Vi sørger nemlig for, at træerne bliver brugt til beskyttelse af klitterne og dermed ikke bare går til spilde.