HYGGELIGT OG VELINDRETTET SOMMERHUS PÅ KUPERET GRUND MED UDSIGT TIL KLITTER OG FJORD.
Velholdt sommerhus på 82 m2, delvis moderniseret i 2020.
Indretning
Den store lyse stue er kombineret med køkkenet og er udstyret med pæne nyere møbler, brændeovn, væghængt Smart-tv med parabolantenne, gratis internetadgang - fibernet 100/100 Mbit og et stereoanlæg med DVD/CD-afspiller samt mulighed for tilslutning af egen mobiltelefon eller tablet.
Køkkenafdelingen er særdeles veludstyret med alt du har brug for. I november 2020 er der monteret nyt køkken, nyt gulv og alle hårde hvidevarer er udskiftet.
Overalt i huset er der trægulve, trævægge og trælofter. Det flotte badeværelse med gulvvarme råder desuden over 2-personers spabad, bruseniche, sauna og vaskemaskine.
Sommerhuset har 3 gode værelser.
1 med dobbeltseng (180 cm), 2 klædeskabe, oplader til mobil og/eller tablet samt 1 væghængt TV med Apple-TV til streaming og ChromeCast.
1 med 2 enkeltsenge (2x90 cm) og 1 klædeskab. 1 med dobbeltseng (160 cm) og 1 klædeskab.
Huset er udstyret med varmepumpe; et dejligt feriehus udelukkende til familier.
Terrasse og Have
I oktober 2020 er der anlagt en ny 100 kvm stor terrasse med gode havemøbler, liggestole og Weber grill. Her kan solen nydes ugeneret og i læ for vestenvinden. Når mørket falder på er der mulighed for at tænde lyset og forlænge de dejlige sommeraftener.
Til børnene er der gynger.
Beliggenhed
Huset er beliggende for enden af en blind vej på en kuperet naturgrund kun 1200 meter fra havet og 250 meter til Ringkøbing Fjord.
Fra den fine havebænk i klitterne kan udsigten og fuglenes sang nydes over Ringkøbing Fjord og ved aftentide er der rig mulighed for at se solnedgangen mod Vesterhavet.
>
Alle sommerhuse i Haurvig