Pragtfuldt og særdeles lækker og velindrettet sommerhus på 111 m2 med spa og sauna.
Sommerhuset er opført i 2008 og flot moderniseret i 2019.
Indretning
Den flotte og velindrettede opholdsstue er kombineret med køkkenet og er udstyret med flotte møbler, tv med parabolantenne, gratis internetadgang - Fibernet 100/100 Mbit, dvd-afspiller, radio, cd-afspiller og brændeovn.
Flot og veludstyret køkkenafdeling, som bl.a er udstyret med opvaskemaskine, fryser på 290 liter og mikrobølgeovn.
Der er 3 soverum, hvoraf 2 er indrettet med hver en dobbeltseng og et værelse er indrettet med 2 enkeltsenge.
Lækker badeværelse med 2-personers-spabad og opvarmet flisegulv. Herfra er der direkte adgang til sauna. Gæstetoilet, som også er udstyret med en bruseniche og opvarmet flisegulv.
Overalt i sommerhuset er der lyst træ på vægge og lofter samt trægulve. Sommerhuset er særdeles veludstyret og er desuden også udstyret med en vaskemaskine og tørretumbler. Et topklasse sommerhus!
Terrasse og Have
Stort ugenert terrasseareal med havemøbler og liggestole.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et roligt og børnevenligt område for enden af en stille vej, på en højtliggende og kuperet klitgrund.
>
Alle sommerhuse i Haurvig