Helt enestående og lækkert indrettet, arkitekttegnet sommerhus på 160 m2 med en fantastisk beliggenhed. Sommerhuset er beliggende for enden af stille vej i rolige og børnevenlige omgivelser, og til dejlig sandstrand er der kun 300 m.
Huset blev færdigbygget i juni 2019 på en klitgrund på 2000 m2.
Indretning
Flot og lys opholdsstue, som er moderne indrettet med flotte møbler, fjernsyn med parabolantenne, dvd-afspiller, og gratis highspeed ( 100 / 100 mb ) internetforbindelse. Her kan man sidde og nyde varmen og lyden af den gnistrende brændeovn.
Køkkenet, som ligger i forbindelse med opholdstuen, er særdeles veludstyret og lækkert indrettet med mikroovn, fryser på 180 liter og opvaskemaskine, samt en stor spiseplads, hvor hele familien kan samles. Herfra er der direkte adgang til husets overdækkede terrasse.
Der er 4 skønne soverum, hvoraf 3 er udstyret med en dobbeltseng samt et værelse med to enkeltsenge. Alle værelserne er rummeligt indrettet med skabsplads, natborde og natlamper.
Sommerhuset har 2 pragtfulde badeværelser, den ene er med 2-pers.-spabad, bruseniche og opvarmet flisegulv. Fra badeværelset er der direkte adgang til sauna samt mulighed for at gå direkte ud på terrassen, hvor der også findes en stor 5-pers.-spabad. Det andet er et stort og rummeligt gæstetoilet med bruseniche.
Sommerhuset er også udstyret med et aktivitetsrum, som bl.a er udstyret med et bordtennisbord.
Overalt i sommerhuset er der lyse vægge og lofter samt trægulve.
Udendørsareal
Sommerhuset har en lækker overdækket terrasse, der kan gøre aftenerne lidt længere. Her kan man nyde en flot solnedgang fra den store åbne terrasse med havemøbler og liggestole. Derudover findes der en stor 5-pers udendørs spabad.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende for enden af en stille vej i rolige, børnevenlige og naturskønne omgivelser. Til dejlig sandstrand er der kun 350 m.
>
Alle sommerhuse i Houvig