DanWest
Temaer
Udstyr
Område
Rabataftaler
Aktiv ferie
Familieferie
Oplevelser
Ferie med DanWest
2022 var feriehusbranchens bedste sæson nogensinde. Allerede ved udgangen af oktober havde feriehusbranchen overgået et 2021, som indtil da var bedste år nogensinde.
Men alt tegner til, at 2023 bliver på samme niveau som i 2022 – måske endda endnu bedre.
Det er forudsigelsen fra Heidi Dahlgaard Larsen, der er bureauchef for DanWest, der udlejer mere end 500 private sommerhuse og har bureauer i både Søndervig og Årgab ved Hvide Sande – og dermed en af vestkystens stærke feriehusbureauer.
-Tyskerne kommer lidt senere i år. Men de kommer væltende ind i store bundter i disse uger. Det er især den lidt sene sommer og det tidlige efterår, de har kig på. Og sådan ser det ud til at blive ved. Lidt lige som sidste år, hvor tyskerne også kom senere, fordi den tyske ferietermin flytter sig fra år til år. Det er alt sammen rigtig, rigtig positivt, fortæller Heidi Dahlgaard Larsen.
Tyskernes senere ankomst til den jyske vestkyst har til gengæld givet andre flere muligheder for at vælge lige præcis de huse og den beliggenhed, de helst ville have. Blandt andet i ugerne 26 og 27, hvor der har været større valgmulighed for danske feriegæster, som oftest er senere til at booke sommerhusferier end tyskerne. Vi har til gengæld solgt en del last-minute-ferier de sidste uger. Og de huse, der ikke har været lejet ud i løbet af august, begynder vi også at få en pæn belægning på, siger Heidi Dahlgaard Larsen.
-Vi så det samme sidste år, da den tyske feriekalender også lå lidt sent. Da var der også nogle huse, i ugerne 26 og 27, der ikke var lejet ud, sådan som vi plejer at se. Og alligevel nåede vi altså 2021-rekorden i 2022. Og derfor tror vi også, at vi i 2023 kan slå 2022-rekorden – eller komme til at ligge på niveau med udlejninger i 2022. Så vi er både glade og tilfredse, siger DanWest-chefen.
-Vi er tilfredse på vegne af hele vestkysten, for vores succes smitter jo af på de lokalsamfund langs kysterne, som vi lever i året rundt. Hver eneste familie bruger mindst 2000 kroner i døgnet i lokale butikker, restauranter, attraktioner og museer. Dermed tjener hele Vestjylland på vores succes. Det er så vigtigt – og gør os glade og stolte af vores virke, siger Heidi Dahlgaard Larsen.
Det er nu et år siden, at aktierne i DanWest blev solgt til Sol og Strand. Danwest har selvfølgelig forsat sin helt egen organisation, der som altid er kendetegnet af lokal service og et stort nærvær.
- Vi var selvfølgelig spændte på, at vi fik en ny ejer, og om alt nu skulle laves om og lægges sammen – men det er det ikke blevet, og det skal det heller ikke.
Alle i DanWest kan mærke, at der er 110% opbakning til, at DanWest er uændret i den daglige drift. Vi har vores helt egen organisation, der som altid er kendetegnet af lokal service og et stort nærvær – og det forandrer sig ikke. Vi har i kraft af Sol og Strand som ejer fået lidt flere fordele til vores husejere, og vi har sammen en stærk plan for, hvordan DanWest skal udvikle sig yderligere som et stærkt lokalt selskab i de kommende mange år, fortæller Heidi Dahlgaard Larsen
- Vi har en tæt kontakt til alle vores husejere, og vi bygger relationer op, som gør at vi kan holde på de huse, vi lejer ud i mange år. Derfor er vi også glade for den succes, som 2023 ser ud til at blive. Vi har en meget høj gæsterating på Trustpilot, og den gode udlejning er godt for vores husejere - og vi er altid klar til et godt samarbejde med flere husejere, afslutter Heidi Dahlgaard Larsen med et smil.
HEIDI DAHLGAARD LARSEN, bureauchef, tlf. 6145 5695