Hus nr. 3990    Søndervang 30, Houstrup

Drømmehus i Houstrup med whirlpool og sauna

Dette fantastiske sommerhus blev opført i 2001. Sommerhuset er på 105 m2 og er løbende blevet vedligeholdt og renoveret, så det i dag fremtræder som et nyt hus! Sommerhuset er beliggende i rolige og børnevenlige omgivelser for enden af stille vej. På grunden er der græsplæne, omgivet af træer og buske. Stort ugenert terrasseareal med havemøbler og liggestole. Den lyse opholdsstue er kombineret med køkkenet og er indrettet med flotte møbler, brændeovn, stereoanlæg med cd- afspiller, gratis internetforbindelse og fjernsyn med kabeltv. Særdeles velindrettet køkkenafdeling, som bl.a er udstyret med opvaskemaskine, fryser på 75 liter og mikrobølgeovn. Superdejligt badeværelse med 2-pers.-spabad, bruseniche og flisegulv med gulvvarme. Herfra er der direkte adgang til sauna. Der forefindes også et gæstetoilet. 3 flotte værelser med hver en dobbeltseng. Der er træ på vægge, gulve og lofter. Sommerhuset er lækker indrettet og er desuden indrettet med solarium, vaskemaskine og tørretumbler. Til børnene findes der gynge, sandkasse, barneseng og højstol.