Hus nr. 3151    Lærkeallé 4, Lodbjerg Hede

Stråtækt luksusferiehus på Lodbjerg Hede

Fantastisk flot sommerhus på 110 m2, opført i mursten med stråtag i 2007 på naturgrund i naturskønne omgivelser, kun 1000 m fra stranden. Huset er opført på lettere kuperet naturgrund på 2500 m2, og fra både hus og grund er der en dejlig udsigt ud over hele området. Der er 2 store åbne terrasser med havemøbler og liggestole. Den lyse og rummelige opholdsstue er kombineret med køkkenet og er udstyret med flotte møbler, gratis internetforbindelse, fjernsyn med parabolantenne, stereoanlæg med cd-afspiller og brændeovn. Særdeles veludstyret og moderne indrettet køkken, som bl.a indeholder fryser på 50 L, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der er klinker på gulvene og lyse vandskurede vægge overalt i huset. I værelserne er der tæpper på gulvene. Der er et pragtfuldt badeværelse med dampkabine, sauna, 2-pers.-spabad og opvarmet flisegulv. Gæstetoilet med bruseniche og opvarmet flisegulv. Der er 3 soveværelser, hvoraf 2 er indrettet med hver en dobbeltseng samt et værelse er indrettet med køjesenge. På hemsen er der yderligere 2 opredninger. Sommerhuset er også udstyret med en vaskemaskine og tørretumbler. Huset er smart og moderne indrettet og ligger ikke langt fra Lodbjerg Hede Fiskesø.