Hus nr. 4218    Strandvænget 40, Bork Havn

Luksushus ved Bork Havn med sauna og spabad

Dette usædvanligt flotte sommerhus er opført i 2005, i lærketræ, er kendetegnet ved sin gode planløsning, hvor hele huset er perfekt udnyttet. Huset er særdeles veludstyret og indrettet med moderne møbler. Stort terrasseareal med havemøbler og liggestole. Opholdsstuen er kombineret med køkkenet og er udstyret med fjernsyn med parabolantenne, stereoanlæg med cd-afspiller og brændeovn. Veludstyret køkkenafdeling med opvaskemaskine, mikrobølgeovn og fryser på 80 liter. Flot badeværelse med opvarmet flisegulv, bruseniche og 2-pers.-spabad. Herfra er der direkte adgang til sauna. Gæstetoilet med opvarmet flisegulv. Der er 3 soverum, hvoraf 2 er indrettet med hver en dobbeltseng ,og et værelse er indrettet med 2 enkeltsenge. Der er trægulve og lyse trævægge overalt i sommerhuset, som også er udstyret med en vaskemaskine og tørretumbler ,og til børnene er der klatretårn, sandkasse og gynge. Et flot sommerhus i børnevenlige omgivelser.