Hus nr. 3315    A.Eskildsensvej 126,Nr.Lyngvig

Flot sommerhus med panoramaudsigt i Nr. Lyngvig

Pragtfuldt sommerhus på 80 m2, moderniseret i 2011. Sommerhuset er beliggende for enden af stille vej i rolige og børnevenlige omgivelser. Fra både hus og grund er der en fantastisk panoramaudsigt over hele Ringkøbing Fjord. Dejlig såvel åbent som overdækket terrasseareal med havemøbler og liggestole. Den hyggelige og velindrettede opholdsstue er kombineret med køkkenet og indrettet med flotte møbler, brændeovn, dvd, stereoanlæg med cd-afspiller og fjernsyn med parabolantenne. Særdeles veludstyret køkkenafdeling, som bl.a er udstyret med en mikrobølgeovn og en opvaskemaskine. Overalt i sommerhuset er der lyse ludbehandlede vægge og lofter og træ på gulve. I værelserne er der gulvtæpper. Flot badeværelse med flisegulv med gulvvarme og bruseniche. Herfra er der direkte adgang til sauna. Desuden er sommerhuset udstyret med en vaskemaskine og en tørretumbler. På den kuperede klitgrund er der opstillet sandkasse og gynge til børnene. Et enestående sommerhus med en utrolig spændende beliggenhed.