Hus nr. 3214    Lyngsletten 6, Klegod

Luksussommerhus i Klegod ved Vesterhavet

Pragtfuldt og velbeliggende sommerhus på 120 m2. med spa og sauna. Sommerhuset er opført i 2005, og er beliggende på en naturgrund i rolige og børnevenlige omgivelser, kun 700 m fra en dejlig strand. Dejligt terrasseareal med havemøbler og liggestole. Den hyggelige og rummelige opholdsstue er kombineret med køkkenet og er indrettet med nye og flotte møbler, fjernsyn med parabolantenne, stereoanlæg med cd-afspiller, dvd, video og brændeovn. Særdeles veludstyret køkkenafdeling, som bl.a er udstyret med en fryser på 150 L, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der er extra køle/frys i redskabsrum. Overalt i sommerhuset er der trægulve og lyst træ på vægge og lofter. Flot badeværelse med 2-pers.-spabad, bruseniche og opvarmet flisegulv. Herfra er der direkte adgang til rummelig sauna. Gæstetoilet med opvarmet flisegulv og bruseniche. Der er 4 gode soverum, hvoraf 3 er indrettet med hver en dobbeltseng og et værelse er udstyret med en dobbelt sovesofa. Sommerhuset er lækkert indrettet og er desuden udstyret med solarium, vaskemaskine og tørretumbler. Et pragtfuldt sommerhus - uanset årstiden.