DanWest Feriehusudlejning A/S  |  6960 Hvide Sande  |  Danmark   |  +45 9732 4695
Udskriv
Tip en ven
Forside - Sommerhuse Danmark
Søg
Kontakt
 Dansk
DanWest - Sommerhuse - Til forsiden

Cykelture og cykeludlejning

I området ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet findes mange gode afmærkede cykelstier, hvor man kan få en oplevelse i naturen. Kort over alle cykelruter findes i publikationen ”Cykelguide (side 16).

Hvis man ønsker at leje cykler i området, har vi herunder samlet en liste med steder i området hvor der tilbydes cykeludlejning.

Ringkøbing - Søndervig

Ringkøbing - Søndervig

Mellem Ringkøbing og Søndervig findes en god cykelsti, som løber langs med Ringkøbing Fjord. Stien løber gennem marker og eng og blev anlagt af turistforeningen i 1920 før der var vej mellem Ringkøbing og Søndervig. Undervejs passeres den ensomt liggende kirke Gammelsogn Kirke som blev bygget for over 800 år siden. Cykelruten følger overvejende grussti – alternativt kan den asfalterede cykelsti langs Søndervig Landevej benyttes.
Ruten går igennem følgende sommerhusområder: Gammel Sogn og Søndervig
Ruten har en længde på ca. 10km

Søndervig – Hvide Sande

Søndervig - Hvide Sande

Fra det brusende handelsliv i Søndervig kan man tage en del af Vestkystruten, også kaldet national cykelrute 1, gennem klitterne til fiskerbyen Hvide Sande. På ruten opleves de høje klitter og det brusende Vesterhav. Midt på ruten kommer man til Nr. Lyngvig, hvor kan stoppe og spise madpakken ved Nr. Lyngvig Fyr. Det meste af stien ligger i læ mellem de høje klitter og gør derfor ruten ideel for børnefamilier. Cykelruten følger overvejende grussti men på ruten kan også benyttes cykelsti langs hovedvejen.
Ruten går igennem følgende sommerhusområder: Søndervig, Klegod, Nr. Lyngvig og Hvide Sande
Ruten har en længde på ca. 15km

Hvide Sande - Nymindegab

Hvide Sande - Nymindegab

Fra duften af fisk i Hvide Sande fortsætter Vestkystruten videre sydpå mod Nymindegab. Syd for Hvide Sande oplever man i Årgab det smalleste stykke af tangen Holmsland Klit, hvor der kun er 500m fra Vesterhavet til Ringkøbing Fjord. Længere sydpå møder man strandfogedgården ”Abelines Gård” som er et lille frilandsmuseum. I området omkring og syd for Bjerregård møder man store fredede klitarealer som ligger uberørte hen blandt sommerhusområderne. Cykelruten følger overvejende grussti men på dele af ruten kan i stedet benyttes cykelsti langs hovedvejen.
Ruten går igennem følgende sommerhusområder: Årgab, Haurvig, Skodbjerge og Bjerregård
Ruten har en længde på ca. 25km

Nymindegab – Henne Strand

Nymindegab - Henne Strand

Fra Nymindegab tages Vestkystruten videre til den charmerende ferieby Henne Strand. På vejen kommer man forbi Blåbjerg plantage – et område af skov og hede. På vejen er der også rig mulighed for at slappe af ved stranden hvor madpakken også kan nydes.
Ruten går igennem følgende sommerhusområder: Houstrup og Lønne
Ruten har en længde på ca. 15km

Andre cykelture

Andre cykelruter

Udover cykelture ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet byder Danmark på masser af andre cykelruter. I publikationen ”Cykelguide 2006” findes kort over alle nationale og regionale cykelruter i Danmark. Spørg også gerne på vores kontor, hvis du ønsker yderligere information om cykelruter i områder.

Cykeludlejning

Bilberg Camping - Cykeludlejning

Cykeludlejning ved Bilberg Camping.
Bilbergsvej 2, Bjerregård
6960 Hvide Sande
Telefon: 9731 5027
Hjemmeside

Bjerregård Camping - Cykeludlejning

Cykeludlejning ved Bjerregård Camping.
Sønder Klitvej 185, Bjerregård
6960 Hvide Sande
Telefon: 9731 5044
Hjemmeside

Hvide Sande Camping - Cykeludlejning

Cykeludlejning tæt på Vesterhavet og Ringkøbing Fjord umiddelbart syd for Hvide Sande.
Karen Brands Vej 70
6960 Hvide Sande
Telefon: 9731 1218
Hjemmeside

Klegod Købmandshandel – Cykeludlejning

Cykeludlejning ved købmanden i Klegod.
Holmsland Klitvej 94
6950 Ringkøbing
Telefon: 9733 9025

Ringkøbing Cykel Center

Udlejning af citybikes, mountain bikes samt børnecykler. Derudover kan også lejes barnestole og barneanhængere. Gratis parkering ved leje af cykeler.
Søndervigvej 7
6950 Ringkøbing
Telefon: 9732 4477
Hjemmeside
HUSEJER LOGINHUSEJERENYHEDSBREVOM DANWESTJOBSPARTNEREPOSTKORTLEJEBETINGELSERSITEMAP