Lønne
I udkanten af Blåbjerg Plantage, kun et par kilometer fra Vesterhavet, ligger Lønne. Området ligger tæt på smukke arealer med hav, fjord, klitter og hede, som gør området ideelt til udendørsaktiviteter. Prøv f. eks. en cykel- eller vandretur gennem Blåbjerg Plantage, der strækker sig helt ud til stranden ved Vesterhavet. Området er roligt og sommerhusene ligger spredt ud over et stort område med gode muligheder for at finde sit helt eget sted, hvor man kan være sig selv og nyde naturens stilhed.
Tæt på Vesterhavet
Fra Lønne er der kun ca. 3 kilometer til den hvide sandstrand ved Vesterhavet. Stranden er bred og børnevenlig og særligt velegnet til drageflyvning. For lystfiskere findes i området flere put and take fiskesøer, og der er også mulighed for at fiske i Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Især i Hvide Sande, ca. 30 kilometer nord for Lønne, er et paradis for lystfiskere.
På skinnecykel gennem landskabet
På den gamle jernbane mellem Nr. Nebel og Nymindegab er der mulighed for at køre med skinnecykel. Banen er ca. 7 kilometer lang og byder på en hyggelig tur gennem plantager og åbent landskab. På ruten findes også en grillhytte, hvor I kan nyde en god frokost. Startstedet er i Nr. Nebel og billetter kan købes ved Nr. Nebel Minimarked.
Besøg også Henne Strand
Kun ca. 10 kilometer syd for Lønne ligger den berømte og attraktive ferieby Henne Strand. Her findes et stort udvalg at butikker og indkøbsmuligheder samt restauranter og caféer, hvor man til hver en tid kan nyde et godt måltid. I Henne Strand findes også tropeland, cykeludlejning, stor 18-hullers golfbane samt lysstøberi og ravsliberi. Det er muligt at parkere helt nede ved stranden og derved undgår man at skulle bestige de høje klitter. Fra sommerhusene i Lønne er der ca. 5 kilometer til diverse indkøbsmuligheder i Nr. Nebel.
Attraktioner og oplevelser
Det fredede fuglereservat Tipperne (ca. 10 km) i bunden af Ringkøbing Fjord byder jer velkommen til en fantastisk naturoplevelse. Her gør trækfugle fra hele Skandinavien ophold for at samle kræfter til turen videre ud i verden. Mellem april og september er vadefugletrækket på sit højeste. Besøg det spændende Nymindegab Museum (ca. 4 km). Her finder I både familiehygge og udstillinger for kunstinteresserede. Oplev også hvaludstillingen med den 12m kaskelothval, som strandede ved Nymindegab eller se udstillingen om Lønnepigen, der levede på egnen for 2000 år siden.
>
Sommerhuse i Lønne