Houstrup
Houstrup er et fredeligt sommerhusområde beliggende lige op til den smukke Blåbjerg Klitplantage. Houstrup ligger i dejligt naturområde med store klitter, søer, store hedearealer og fredfyldte skovarealer. I områdets skove kan man opleve naturen på tæt hold, plukke bær eller beundre de fantastiske svampe og planter.
Blåbjerg Klitplantage
Den skønne klitplantage byder på en fantastisk spændende natur med bl. a. klitter, hede og kystskrænter. I plantagen er der langs kysten en række parkeringspladser, så I kan komme tæt på vandet i bil. Det er også muligt at vandre eller cykle i plantagen på nogle af de afmærkede gang-, cykel- og mountainbikestier. Flere af ruterne udgår fra P-pladsen ved Blåbjerg.
Houstrup Strand
Bag Blåbjerg Klitplantage findes Vesterhavet - Houstrup Strand, som er en bred og hvid sandstrand med gode muligheder for badning, drageflyvning og meget andet. Ved Houstrup Strand findes også en naturiststrand.
Gode indkøbsmuligheder
Ved Houstrup findes en dagligvarebutik, og 6 kilometer syd for området ligger feriebyen Henne, hvor der er gode shoppingmuligheder, restauranter og caféer. I Henne er der også mulighed for at komme i vandland. 5 kilometer fra Houstrup finder I byen Nr. Nebel, som byder på flere supermarkeder og et varieret udbud af specialbutikker.
Aktiviteter og attraktioner
I Nymindegab findes et lokalt museum, Nymindegab Museum, der viser områdets udvikling fra oldtiden til i dag. Blandt udstillingerne findes historien om Lønnepigen, som er et ca. 2000 år gammel oldtidsfund. Fra Houstrup er der også kun ca. en times kørsel til LegoLand, som er bygget af over 50 mio. klodser. Her kan hele familien have en god dag med oplevelser for både store og små.
>
Sommerhuse i Houstrup