Gammel Sogn og Ringkøbing
Lige ned til Ringkøbing Fjord, et par kilometer vest for Ringkøbing, findes Gammel Sogn. Området er præget af landbrug og rolige omgivelser. Efter 5 minutters cykeltur kan man dog stå midt i den smukke, gamle by Ringkøbing, der oser af stolte traditioner og intens atmosfære.
Gågader og indkøbsmuligheder
Ringkøbing er en helt speciel købstad. Her findes supermarkeder og gågade med mange specialbutikker, fortovscaféer og restauranter. Den gamle købstad er rig på charme og har bibeholdt det særlige udtryk med små hyggelige brostensbelagte gader og de lave rødstenshuse, og er en af de mest velbevarede købstader i Danmark. Især bymidten med torvet og kirken er utrolig godt bevaret, og der bliver gjort en stor indsats for at bevare det gamle udtryk.
Den hyggelige havn
Besøg også havnen i Ringkøbing, hvor fjordfiskeriet stadig sætter sit præg på byen, selvom havnen i dag anvendes primært af lystfiskere og fritidsfiskere. På havnen kan I nyde stemningen og den skønne udsigt over fjorden og vandre langs havnekajen eller på stierne helt ned til vandet. Hvis I er til en aktiv ferie, findes i Ringkøbing bl. a. bowlingbaner og fitness i Rofi Centret samt gode muligheder for en svømmetur i Ringkøbing Svømmehal.
Badestrand ved Gammel Sogn
Ved Gammel Sogn Kirke, som ligger lige ned til Ringkøbing Fjord, er der en lille badestrand. Der findes i Gammel Sogn også gode muligheder for at surfe på fjorden – f.eks. for enden af Baggersvej, hvor der er ligefrem er indrettet faciliteter til surfere.
>
Sommerhuse i Gammel Sogn / Ringkøbing