Ringkøbing Fjord
Ved Ringkøbing Fjord findes der masser af gratis glæder: den friske luft og en skøn varieret natur med fjord, hav, klitter og hede inden for rækkevidde. En omgivelse, der er som skabt til en både aktiv og afslappende ferie for børn og voksne.
Et væld af oplevelser
Ringkøbing Fjord kendetegner med de lave vandstande bl.a. tryghed, sikker badning, ro og mange muligheder for aktiviteter - alt sammen ting, der sættes i højsædet. Her kan de lokale fiskere opleves, som gerne fortæller løst og fast om deres liv, fiskeri i gamle dage og nu. Og det er her muligheden er for spændende gå- og cykelture på ruter uden ret meget trafik. Her opleves det rige dyreliv og børnene har mulighed for ekstra oplevelser ved f. eks. at besøge en rigtig bondegård eller komme på rideture ved de forskellige rideskoler.
Aktiv ferie
Er man lystfisker, er det rige å-system en oplevelse værd. Ved åerne findes ingen storbylarm, stress eller jag, men kun fuglekvidder og vindens susen. Det er her, minderne fås, som er værd at gemme på. Det er også muligt at komme ud at sejle eller vindsurfe. De øvede vindsurfere vil nok foretrække de store udfordringer, som Vesterhavet i den grad giver, mens nybegynderne vil holde sig til fjordens mere rolige vand.
Fantastiske naturoplevelser
Men lige gyldigt, hvor man befinder sig ved Ringkøbing Fjord, findes de smukke og værdifulde naturområder. Fjorden har gennem århundreder været livsgrundlaget for fugle, fisk og mennesker. Uanset vejret og årstiden er fjorden og Vesterhavet altid et storslået syn. For selv om der altid er masser af liv specielt i sommermånederne, skal man ikke gå, cykle eller køre langt, før det ugenerede drømmeplet findes.
Velkommen til nogle pragtfulde dage i pagt med den storslåede natur og en meget venlig lokalbefolkning. I har fortjent det!
>
Se kort over sommerhusområder
>
Se kort over byer i området