Herning
Herning er Midt- og Vestjyllands naturlige centrum og metropol. Her findes der gode shoppingmuligheder - både i Herning Centret og i gågaden i byens centrum. I Herning findes der mange specialbutikker og cafémiljøet langs gågadestrøget Østergade/Bredgade er netop blevet suppleret med Dalgashus. Her kan bilen parkeres i en fire etagers p-kælder og man kan gå direkte op i et spændende bycenter med en halv snes nye tøj- og livstilsforretninger!
Koncerter på torvet
Udenfor kan I under glastage og åben himmel nyde en drink og en sandwich, og hele sommeren igennem er der hver torsdag og lørdag gratis koncerter på Torvet – lige midt i centrum.
Kunst og kultur
Hvad kunst og kultur angår, byder Herning på store oplevelser. Hele området er præget af tekstiler, og denne historie fortælles på glimrende vis på Textilforum beliggende i den tidligere Herning Klædefabrik. Også kunsten har fine vilkår og præsenteres på såvel Herning Kunstmuseum som Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum samt via kæmpeskulpturen Elia og øvrige fine skulpturer placeret rundt omkring i bybilledet.
Herning ligger ca. 1 times kørsel fra sommerhusområderne. Se sommerhuse i nogle af de nærmeste områder ved at følge linkene herunder.
>
Sommerhuse i Bjerregård
>
Sommerhuse i Klegod