DanWest Feriehusudlejning A/S  |  6960 Hvide Sande  |  Danmark   |  +45 9732 4695
Udskriv
Tip en ven
Forside - Sommerhuse Danmark
Søg
Kontakt
 Dansk
DanWest - Sommerhuse - Til forsiden

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord – masser af gratis glæder.

Ved Ringkøbing Fjord finder I masser af de gratis glæder: her er frisk luft, en skøn og varieret natur med fjord, hav, klitter og hede inden for rækkevidde. Det er omgivelser, der er som skabt til en både aktiv og afslappende ferie for voksne og børn.

Ringkøbing Fjord er tryghed, sikkerhed, ro og mange muligheder for aktiviteter - alt sammen ting, der sættes i højsædet. Her kan I opleve de lokale fiskere, der gerne fortæller om løst og fast om deres liv, fiskeri i gamle dage og nu. Og det er her, der er mulighed for spændende gå- og cykelture på ruter uden ret meget trafik. Her oplever I det rige dyreliv og hvor børnene kan få en ekstra oplevelse ved at besøge en rigtig bondegård eller komme ud at ride.

Er I lystfiskere, er det rige å-system en oplevelse værd. Ved åerne findes ingen storbylarm, stress eller jag, men kun fuglekvidder og vindens susen. Det er her, I får minder, der er værd at gemme på.

I kan også komme ud at sejle eller vindsurfe. De øvede vindsurfere vil nok foretrække de udfordringer Vesterhavet giver, mens nybegynderne vil holde sig til fjordens mere rolige vand.

Men lige gyldigt, hvor I befinder jer ved Ringkøbing Fjord, finder I smukke og værdifulde naturområder. Fjorden har gennem århundreder været livsgrundlaget for fugle, fisk og mennesker. Uanset vejret og årstiden er fjorden og Vesterhavet altid et storslået syn. For selv om der altid er masser af liv specielt i sommermånederne, skal I ikke gå, cykle eller køre langt, før I finder Jeres ugenerede drømmeplet.

Velkommen til nogle pragtfulde dage i pagt med den storslåede natur og en meget venlig lokalbefolkning. I har fortjent det!
Lystbådehavnen i Ringkøbing
Lystbådehavnen i Ringkøbing

Stauning ved Ringkøbing Fjord
Stauning ved Ringkøbing Fjord

Stranden ved Ringkøbing Fjord
Stranden ved Ringkøbing Fjord

Sommerhuse ved Ringkøbing Fjord
HUSEJER LOGINHUSEJERENYHEDSBREVOM DANWESTJOBSPARTNEREPOSTKORTLEJEBETINGELSERSITEMAP